Min far havde et glas, der mindede mig om et glas, jeg havde i min barndom

Min far hælder 7 teskefulde sukker i glasset med te

Min fars traumer opstår af minder, som han ikke selv ejer

Min far forsøger stadigvæk at rekonstruere sig selv i udkanten af byen

Jeg ved ikke, hvad det glas betød for ham

Jeg ved, at glasset er næsten identisk med det fra min barndom – næsten

Jeg har forsøgt at sammenligne dem, så jeg er næsten den samme

Jeg er et transparent glas, du fylder det med alt det eksotiske, du kan forestille dig

Jeg stjal glasset for at undersøge min far

Min far har intet hjemland

—

Min fars køn fik ham til at forsvinde, for i traumet er der kun plads til én

Min far har Fu Mang Chu skæg og går med sort nethat

Min fars minder er ikke mine – jeg ved ikke, hvad han tænker

Min fars rekonstruktion står i skyggen af min transparente mor

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal savne min ikke-eksisterende far

Jeg har prøvet at sammensætte et sprog, der burde flyde i mine årer 

Jeg er iklædt dragter og hatte, som ingen koreaner selv har taget på

Jeg har en far, der er din far – jeg siger, han er min – de er næsten ens

Jeg glemme ham, som jeg har glemt alt det andet 

Min far eksisterer ikke

Koncept og udførelse: Fedaa Sultan og Yong Sun Gullach
Tekst: Yong Sun Gullach

Photos af I do art | galleri meter

Opført:
Poesifestivallen Opbrud, Literaturhaus, Copenhagen Denmark 2021

Tak til